Handmade in Cph by Tinne Maria Andersen
CERAMICSANDWOOD af Tinne Maria Andersen
Ceramicsandwood er kunstnernavnet bag keramiker og kunståndværker Tinne Maria Andersen
Tinne er uddannet fra Det Kongelige Akademi Bornholm, afdeling for keramik i 2013
Hendes portefølge består af værker i keramik, samt værker i en kombination af keramik og træ, der bevæger sig i grænselandet mellem kunst, håndværk og design. Med fokus på håndværket og æstetikken, arbejder Tinne både med drejning, modellering, skulpturarbejde og glasureksperimenter. Det er både form og funktion, der er i fokus og med egne udviklede glasurer, lever objekterne i en farverig verden, hvor det eksperimentelle og grænsen mellem form og funktion ophæves
"Leret er materiale. Glasuren er materiale. Hænderne er redskabet som former. Men det sker ikke uden hovedet. Skabelsen er en evig dialog mellem materiale, hoved og hænder. En slags treenighed - for når man er i det rette element, sker tingene bare, tiden forsvinder og man er ét; ler, hænder og hoved
- Tinne
CERAMIC PLEASUREZ
Seneste skud på stammen er serien Ceramic Pleasurez, som er funktionelle kunstobjekter lavet til fornøjelse og dekoration
Med et ønske om at nedbryde tabuer stiller Ceramic Pleasurez spørgsmålstegn ved måden vi anvender og ser på sexlegetøj og funktionel kunst i en moderne verden


Besøg CERAMICSANDWOOD
Borups Allé 29, st. th.
2200 Nørrebro
Åbningstider
Mandag - Onsdag: Efter aftale/ Kom ind hvis vi er i butikken
Torsdag: 12 - 17.00
Fredag: 12 - 17.00
Lørdag: 11-15